mobile search

Foto: Ford Motor Company

Unge ser SUV’er som mere miljøvenlige

For de unge mellem 17 og 34 år er der ikke tvivl om, at de storsælgende SUV’er over de seneste 5 år er blevet mere brændstoføkonomiske og miljøvenlige.


De såkaldte SUV’er (der står for Sports Utility Vehicles) er en biltype i hastig fremmarch både i Danmark og resten af Europa. Alene fra 2015 til 2016 steg salget af SUV’er i Europa med 21 pct., mens markedsandelen i Danmark voksede fra knap 8 pct. til lidt over 11 pct. i samme periode. I januar 2017 stod SUV’erne for 13 pct. af salget af nye biler herhjemme.


Læs mere om SUV’er og varebiler i overhalingsbanen

 

Stor vækst i SUV-salget hos Ford


Alene hos Ford Danmark oplevede man i løbet af de første ni måneder af 2016, at de danske Ford-forhandlere udleverede 1.054 stk. af den nye Ford Kuga, hvor tallet i hele 2014 til sammenligning lød på 136 stk. Det gør modellen til en af de mest populære i sin klasse.  


Og set ud over hele Europa steg salget af Fords SUV’er med hele 31 pct. fra 2015 til 2016 med 2016 som det bedste salgsår nogensinde for Ford Kuga.


Læs også om det behagelige lydmiljø i Ford Kuga Van Titanium Plus

 

Mere brændstoføkonomiske og miljøvenlige modeller


Udviklingen hænger måske sammen med den opfattelse af SUV’erne, der er fremherskende blandt de unge bilkøbere. Således viser en stor europæisk undersøgelse fra Ford foretaget blandt 5000 personer i alderen 17-34 år (de såkaldte Millenials), at fire ud af fem unge opfatter SUV’erne som mere brændstoføkonomiske og miljøvenlige end for 5 år siden.


Vidste du, at 17-årige nu må køre bil i Danmark?

 

Og det er en opfattelse, som falder godt i tråd med den teknologiske udvikling, der er sket inden for SUV’er, med netop lavere forbrug og emissioner.


- SUV-salget stiger hurtigere end salget i noget andet segment i Europa, og miljøbevidste Millennials er drivkraften bag den stigende efterspørgsel efter SUV'er. I 2016 voksede Fords salg af SUV'er endda klart mere end gennemsnittet i bilindustrien. Kunderne har opdaget de optimerede brændstoføkonomiske motorer, siger Roelant de Waard, der er vicepræsident for marketing, salg og service hos Ford Europa.


Han nævner som eksempel Fords nye 1,5-liters TDCi-dieselmotor med 120 hk, der fås til den nye Ford Kuga og bl.a. lever op til de seneste Euro 6-emissionskrav.


Læs også om fremtidens 2,0 l EcoBlue dieselmotor til varebilen


Lagt online 24. marts

Har du tips og tricks til varebiler, du gerne vil dele ud af? Måske har du en god historie, som fortjener at blive læst af andre varebilsbrugere? Eller har du andre forslag til Gulpladen.dk, ris eller ros? Så tøv ikke med at kontakte os enten på eller tlf.nr. + 45 3152 7549