mobile search

Foto: pixabay.com. 

Sådan kommer du sikkert og effektivt frem om natten

Der sker mange uheld og ulykker i nattetimerne, og samtidig er mange bilister bange for natteblindhed og risikoen for at ramme nogen, når de kører om natten. Læs her, hvordan du minimerer risikoen ved natkørsel.


Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har analyseret 27 trafikulykker, heraf fem med dødelig udgang, og konklusionen er klar: Der sker flere dødsulykker i nattetimerne, idet 20 pct. sker om natten, selv om natulykker kun udgør 15 pct. af alle ulykker.


En del af ulykkerne i undersøgelsen skete i forbindelse med arbejdsrelateret kørsel, hvor man færdes i trafikken om natten enten til eller fra arbejde eller i arbejdstiden. I disse ulykker betød bl.a. uopmærksomhed og træthed, at førerne ikke fik orienteret sig godt nok eller decideret faldt i søvn.


Læs også om risikoen ved høj fart i trafikken

 

Førerovervågning advarer dig, før det går galt


Derfor anbefaler kommissionen, at der etableres flere rumleriller på vejene, samt at man udbreder brugen af træthedsalarmer i bilerne og fortsat fra myndighedernes side har fokus på at fortælle om den øgede ulykkesrisiko, der er forbundet med uopmærksom kørsel.


De nye Ford Transit Custom og Ford Transit kan bl.a. udstyres med førerovervågning som ekstraudstyr som en del af vognbaneadvarsel. Det betyder, at systemet advarer dig, hvis det registrerer, at du kører mindre agtpågivende i trafikken. Først bliver der vist et advarselsikon i instrumentgruppen fulgt af en alarmtone, hvis din agtpågivenhed fortsat falder. 


Nyt system på vej


Ifølge en ny undersøgelse iværksat af Ford blandt 6.000 europæiske bilister er der hele 81 pct. af de adspurgte, som er bange for at køre om natten. Bekymringer for natteblindhed og frygten for at ramme nogen – eller noget – ligger øverst på listen, ligesom mere end halvdelen mener, at dårligt nattesyn er årsag til stress.


- Vi ved, at mange bilister bliver stressede og nervøse af at køre om natten. I byerne frygter bilister især, at en fodgænger pludselig træder ud på vejen, uden at de kan nå at reagere, fortæller Gregor Allexi, der er Active Safety Engineer ved Ford Europa.


Derfor introducerer Ford inden længe en helt ny teknologi, der kan opdage fodgængere om natten og automatisk bremse, hvis føreren ikke reagerer på bilens advarsler. 


Bilen bremser automatisk


Fodgænger-genkendelsessystemet indhenter informationer fra en radar i bilens for-kofanger og et kamera monteret øverst i forruden. En database med ”fodgænger-figurer” gør systemet i stand til at skelne mellem træer, vejskilte og mennesker. Kameraet leverer mere end 30 billeder i sekundet – det er hurtigere end en biografprojektor. Et vidvinkelkamera og en video med live-feed gør systemet i stand til at opfange fodgængere – selv i ringe lys.


Hvis systemet opfanger en risiko for sammenstød med en fodgænger, giver det advarselssignaler til føreren. Hvis ikke føreren reagerer, bremser systemet automatisk bilen.


Læs mere om førerassistance-systemer, der redder liv i trafikken

 

Fem tips til sikker og effektiv natkørsel


Indtil det nye system kommer på Fords modeller, er her fem simple tricks, der kan gøre din natkørsel mere tryg, sikker og effektiv:

- Sørg for at vinduer og spejle er rene og fri for is og kondens

- Rengør alle udvendige lygter – tjek at de virker og hav ekstra pærer i bilen

- Hav fjernlys tændt på ubelyste veje – nedjuster ved modkørende trafik

- Undgå at køre når du er træt – og ikke mere end to timer ad gangen uden en pause

- Planlæg regelmæssige aftaler ved din optiker for at tjekke dit syn  


Læs også om forårsklargøring af din varebil


Lagt online 28. April

Har du tips og tricks til varebiler, du gerne vil dele ud af? Måske har du en god historie, som fortjener at blive læst af andre varebilsbrugere? Eller har du andre forslag til Gulpladen.dk, ris eller ros? Så tøv ikke med at kontakte os enten på eller tlf.nr. + 45 3152 7549