mobile search

2016 markerer et nyt rekordår for salg og leasing af erhvervsbiler i Danmark

Foto: Ford Motor Company

Virksomheder investerer i nye biler som aldrig før

2016 slog alle rekorder for køb og leasing af biler til erhvervslivet med Ford Transit Custom som den helt store topscorer. Dansk Byggeri forklarer det rekordhøje investeringsniveau som et tydeligt tegn på optimisme.  

 

Bilsalget til erhvervslivet har kørt i højt gear de seneste tre år, og ifølge Danmarks Statistik blev der i 2016 alene for personbilernes vedkommende nyregistreret hele 91.900 stk. hos virksomhederne. Det svarer til en stigning på hele 9,9 pct. i forhold til 2015, der ellers har markeret det hidtidige rekordår for personbiler i erhvervslivet.

 

Læs også om markant stigning i motorvejstrafikken

 

Vender man blikket mod varebilerne, bliver stigningen endnu stejlere: Her er der tale om en vækst i investeringerne i vognparken på 12,1 pct. i 2016 – dog fra et noget lavere udgangspunkt end personbilerne. De imponerende salgstal får følgende kommentar med på vejen fra brancheorganisationen Dansk Byggeri:  

 

- Der er 41.400 erhvervsdrivende, som har valgt at investere i en ny varebil i løbet af det seneste år, og den fortsatte fremgang i erhvervslivets bilkøb indikerer en stærk tro på fremtiden, ikke mindst i bygge- og anlægsbranchen, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

 

Læs også om prisfald på de større biler efter finansloven for 2017

 

Ford Transit Custom stryger helt til tops

 

Topscoreren for varebilernes vedkommende blev nok engang Ford Transit Custom. Det er tredje år i træk, at denne model placerer sig klart øverst på listen over erhvervslivets foretrukne varebiler, og en stor andel af dem havner hos håndværkere og virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

 

Det er således ifølge Dansk Byggeri velkendt, at bygge- og anlægsbranchen er den af de større brancher, der efterspørger flest varebiler. Her er man også mest afhængige af bilens mobilitet, når det gælder transport til og fra kunder samt værktøjs- og materialeopbevaring.

 

- Der sælges flest varebiler mellem to og tre tons - ca. 15.700 i 2016. Det er den mest udbredte biltype blandt de små og mellemstore lokalt baserede bygge- og anlægsvirksomheder, siger Bo Sandberg.

 

Her kan håndværkerne med Ford Transit Custom bl.a. drage fordel af klassens største varerum med et volumen på hele 6 kubikmeter i modeller med kort akselafstand (L1), samt 6,8 kubikmeter i modellerne med lang akselafstand (L2). Det betyder, at du nemt kan transportere almindelige 8” x 4” plader, der lægges på siden eller fladt på gulvet og fx 3 stk. europaller i varerummet.  

 

Derudover er varerummet forlænget ind under passersædet, så du samtidig kan laste enheder på op til 3 m i længden via bagdøren, så du fx kan have dyre materialer liggende beskyttet i varerummet frem for på taget.  

 

 

Ford Transit Custom har desuden en bredere sidedørsåbning end andre tilsvarende modeller, ligesom den har klassens største åbningshøjde og det laveste adgangstrin bagtil. Det giver helt unikke adgangsforhold til varerummet. Skydedørene har også en ny kontrolmekanisme, som sørger for, at de forbliver åbne, mens der læsses af og på.   

 

Læs også om førerassistance-systemer, der redder liv i trafikken

 

Stigende anvendelse af leasing

 

I 2016 blev der i alt nyregistreret 133.300 personbiler og varebiler i erhvervslivet. Dermed blev det tidligere rekordår 2006 overgået. Under den dengang buldrende højkonjunktur var der 127.000 nyregistreringer i alt i erhvervslivet, heraf hele 68.800 nye varebiler.

 

- Når antallet af nyregistrerede biler i erhvervslivet i løbet af 2016 har lagt sig ud i overhalingsbanen, skyldes det bl.a. en stigende anvendelse af leasing. Den stigende leasingtilbøjelighed kan dog ikke alene forklare fremgangen i erhvervslivets investeringer i nye biler. Der er også et positivt konjunkturelement med i spillet, forklarer Bo Sandberg.

 

Hvad skal du vælge? Få hurtigt overblik over leasing-formerne her

 

Læs også om skader på nye biler det første år

 

Lagt online 19. januar 2017

Har du tips og tricks til varebiler, du gerne vil dele ud af? Måske har du en god historie, som fortjener at blive læst af andre varebilsbrugere? Eller har du andre forslag til Gulpladen.dk, ris eller ros? Så tøv ikke med at kontakte os enten på eller tlf.nr. + 45 3152 7549