mobile search

Foto: Ford Motor Company

Måske udsigt til lempeligere p-regler i byerne

Nu lægger erhvervsministeren op til at ændre p-reglerne, så det bliver lettere for bl.a. transportfirmaer at servicere kunder i byerne.

 

I dag er det ikke tilladt at aflæsse varer, hvor der er standsning forbudt, men omvendt er det tilladt at foretage varelevering, hvor der er markeret parkering forbudt.

 

Og det er en daglig udfordring for bl.a. transportfirmaer, der leverer til kunder i byerne, da både tilkørselsforhold og mulighederne for ordentlig parkering ikke er tilstrækkeligt gode.

 

Kender du reglerne for arbejdsgiverbetalt parkering?

 

Forslag om bedre muligheder for standsning

 

Derfor vækker det glæde i vejgodstransportens brancheorganisation ITD, at erhvervsministeren nu lægger op til at lempe reglerne i forbindelse med den regelforenkling, som Virksomhedsforum for enklere regler lige nu er i gang med.

 

Konkret foreslås det, at der gennemføres en revision af færdselslovens bestemmelser § 28 og 29, om standsning og parkering med henblik på at øge mulighederne for standsning i forbindelse med varelevering.

 

- Vi får med regeringens hjælp taget hul på et problem, der længe har generet vores branche. Vi ser i øjeblikket en stigning i vare- og godsmængderne, der transporteres. Det betyder, at vores medlemmer også i højere grad kører i byzonerne. Med nye regler om bedre parkeringsforhold i byzoner vil vi fremover bedre kunne tage hensyn til byboerne og samtidig levere vores varer uden for store problemer, siger Carina Christensen, der er adm. direktør i ITD.

 

- Vi hilser forslaget om en revision af færdselsloven velkommen og ser frem til det videre arbejde med Virksomhedsforum. Vores opgave er at bidrage til at sikre, at der skabes øget mulighed for standsning i forbindelse med levering af varer i byerne, uanset om det er til tøjbutikken midt i gågaden eller ved den lokale dagligvarebutik. Dette initiativ er et godt skridt i den rigtige retning, fortsætter hun.

 

Læs mere om arbejdet med regelforenkling hos Erhvervsministeriet

 

Vidste du, at du nu kan få refunderet p-udgifterne skattefrit?

 

Lagt online 1. marts 2017

Har du tips og tricks til varebiler, du gerne vil dele ud af? Måske har du en god historie, som fortjener at blive læst af andre varebilsbrugere? Eller har du andre forslag til Gulpladen.dk, ris eller ros? Så tøv ikke med at kontakte os enten på eller tlf.nr. + 45 3152 7549